HospiceSønderjyllands menneskesyn bygger på:
- at ethvert menneske er unikt, og har værdi i sig selv
- at ethvert menneske har krav på respekt for egne grundlæggende værdier og tro
- at den sidste tid før døden er en vigtig, naturlig og meningsfuld tid af menneskets tilværelse
derfor er den palliative pleje og behandling på HospiceSønderjylland kendetegnet ved:
- at patienten skal have den bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende levetid
- at pårørende er en vigtig del af hverdagen og har brug for omsorg
- at den enkelte patient og pårørende føler sig hørt, set og respekteret
- at den enkelte patient og den pårørende oplever en helhedsorienteret pleje og omsorg
- en høj faglig kvalitet
Følgende værdier er kendetegnende for arbejdet på HospiceSønderjylland:
Respekt
Værdien respekt betyder, at vi:
- Møder mennesket, hvor det er i dets livssituation.
- Behandler patienten og de pårørende med værdighed.
- Lytter til patienten og pårørende og lægger udgangspunktet for arbejdet der.
- Viser imødekommenhed og har et venligt og positivt væsen over for patienter og pårørende.
- Viser vilje og evne til samarbejde med patienter og pårørende.
- Er åbne og ærlige og kan sige fra i forhold til krav og ønsker, som ikke kan honoreres.
- Har en forpligtelse over for patienten.
- Viser respekt over for hinanden som medarbejdere.
Omsorg
Værdien omsorg betyder, at vi:
- Arbejder professionelt i omsorg for patienten og de pårørende.
- Udviser medmenneskelighed i kontakten med patienten og de pårørende.
- Bruger vores indlevelsesevne og intuition for at kunne sætte os ind i patientens og de pårørendes situation.
- Viser forståelse for patienten og pårørende.
- Udstråler ro, udviser nærvær og er til stede sammen med patienten og de pårørende.
Engagement
Værdien engagement betyder, at vi:
- Er interesseret og engagerede i at samarbejde med patienten og de pårørende.
- Kan begejstre og selv blive begejstret.
- Engagerer og involverer os i arbejdet.
- Er optaget af at hjælpe andre mennesker.
- Er åbne og kreative i forhold til vores praksis.
- Er interesserede i at deltage aktivt i udvikling, fornyelse og egen læring.
- Kender og arbejder ud fra HospiceSønderjyllands kultur og målsætning.
Ansvar
Værdien ansvar betyder, at vi:
- Vedkender os HospiceSønderjyllands kultur og tager afsæt i den.
- Betragter patienten og de pårørende som ligeværdige samarbejdspartnere.
- Tror på, at mennesket kan og vil tage ansvar for sig selv.
- Arbejder professionelt ud fra vores faglige viden/faglige skøn.
- Samarbejder med relevante parter ud fra et fagligt ståsted.
- Kender og arbejder loyalt ud fra HospiceSønderjyllands politikker, strategier og målsætning.
- Er loyale i forhold til trufne beslutninger.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne beslutninger og handlinger.
- Arbejder positivt for at skabe fællesskab og samhørighed.