Hospice

Om HospiceSønderjylland

HospiceSønderjylland er en selvejende institution, der er beliggende i et dejligt naturskønt område med udsigt til eng, træer og en lille bæk.

HospiceSønderjylland har 12 rummelige enestuer med eget bad og toilet, telefon og tv. Alle stuer vender mod syd og har egen terrasse, hvor det er muligt at køre sengen ud. Stuen er indrettet med seng, sengebord, dobbelt sovesofa med tilhørende bord og to gode stole. For at gøre det hjemligt, er det muligt at medtage ting, som betyder meget for en. Det er også muligt at medbringe mindre kæledyr.
Pårørende kan overnatte på patientstuen eller på et gæsteværelse og opholde sig i afdelingen, som de ønsker. Der er fælles spisestue og opholdsstue med pejs og flere små møblerede nicher.

På HospiceSønderjylland serveres der mad fra eget køkken. Køkkenet kalder vi “Den lille restaurant”.

Der foregår meget andet end pleje på hospice.

For mange patienter har det stor betydning, at de kan medbringe deres hund på hospice.

Vi lægger vægt på, at:

Ethvert mennesker er unikt og har værdi i sig selv, dog altid som en del af en social sammenhæng.

Ethvert menneske har krav på respekt for egne grundlæggende værdier og tro.
Den sidste tid før døden er en vigtig, naturlig og meningsfuld tid af menneskets tilværelse.

Følgende værdier er kendetegnende for arbejdet på HospiceSønderjylland:

Respekt

Omsorg

Engagement

Ansvar

Personalet er specialuddannet til at varetage den lindrende behandling og pleje, som udføres i tæt samarbejde med patient og pårørende

På et hospice er det “de små ting”, der giver værdierne:

Luften på terrassen, køreturen i haven,
serveringsbakken, der er fantasifuldt pyntet,
brevet med de varme ord,
det korte nærvær med barnebarnet,
det varme smil.

Digt af Rita Nielsen, 2001

Scroll to Top