Organisation

Socialrådgiver

Socialrådgiveren på HospiceSønderjylland varetager, ud fra et helhedssyn, den sociale og psykiske støtte og samtale til patienter og pårørende.

Eksempler på hvad jeg kan rådgive omkring og delvis yde støtte til. Listen er ikke udtømmende.

  • Tab af erhvervsevne
  • Forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning
  • ”Standby” ordning i.h.t sygedagpengeloven
  • Testamente
  • Skattefri gaver
  • Tinglysning hos en notar ved Byretten
  • Begunstigede i private Liv- og pensionsopsparinger, herunder arbejdsmarkedspensioner
  • Forsikringsydelser i forhold til kritisk sygdom og tab af erhvervsevne forsikring
  • Ansøgning førtidspension
  • Plejeorlov
  • Ansøgning om plejebolig eller ældrevenlig bolig
  • Boligindskudslån og boligstøtte
  • Selvbestemmelsesretten
  • Fremtidsfuldmagt
  • Digital fuldmagt til det offentlige
  • Sikre pårørende adgang til E-boks og digital post
  • Bekymringer omkring børn/unge
  • Børnetestamente
  • Båndlæggelse af arv til børn og unge
  • Forældremyndighed
  • Arvelovgivningen
  • Skifteretten
  • Opsigelse af lejlighed og flytning/tømning
  • Offentlig (kommunal) begravelse

 

Mit navn er Brita Iversen.

Jeg er som socialrådgiver til rådighed for dig og din familie i forbindelse med dit ophold på Hospice Sønderjylland.

Livstruende sygdom har ofte indgribende betydning for forsørgelsesmæssige og familieretslige forhold i familien, og kan give anledning til spekulationer og bekymring.

Der kan også opstå spørgsmål, tvivl og usikkerhed i forhold til nogle konkrete problemstillinger, både i nuet og fremadrettet, som du og din familie ikke har stået i før, og som kan være svært at overskue sideløbende med sorgen. 

Der kan i de situationer være behov for at få talt tingene grundigt igennem og taget hånd om det, så de ikke udgør en yderligere belastning. Det kan være afgørende for, at der kan skabes ro til at være til stede i nuet.

Det er meget individuelt, hvad der er behov for. 

Som socialrådgiver hjælper jeg gerne med at få overblik over situationen, samt støtte og vejlede med udgangspunkt i den konkrete situation.

Jeg kan også i særlige situationer være behjælpelig med at kontakte forskellige instanser.

Plejepersonalet kan hjælpe med at etablere en kontakt,

eller du/I er velkommen til at skrive en mail på brita.iversen@hospice.rsyd.dk

Jeg træffes 2 dage om ugen i dagtimerne, oftest tirsdag og onsdag.

Mails vil tilsvarende blive besvaret 2 dage om ugen.

 

sofa, vintage, furniture
Scroll to Top