Samarbejde

Vi ønsker et godt samarbejde med familie og pårørende, der til enhver tid kan bede om hjælp, rådgivning eller samtale.

Der er fri besøgstid efter aftale med patienten under hensyntagen til dennes døgnrytme. Man er ligeledes velkommen til at ringe til hospice på alle tider af døgnet.

Det er muligt for pårørende at overnatte her, enten på stuen eller i gæsteværelset. Overnatning er gratis. Medbring eget sengetøj.

Pårørende er velkommen til at deltage i de forskellige arrangementer og aktiviteter, der foregår.

Pårørende er ligeledes velkommen til at spise med. Af hensyn til køkkenet bedes morgenmad og middagsmad bestilles dagen før. Aftensmad kan bestilles på dagen inden kl. 10.00. Pårørende skal selv betale for maden.

rose, orange, flower
asparagus, steak, veal steak

Køkkenet

På HospiceSønderjylland serveres der mad fra eget køkken. Køkkenet kalder vi “Den lille restaurant”.

Personalet i køkkenet besøger dagligt patienter og spørger ind til, hvad de måtte ønske sig at spise.

Vi lægger stor vægt på at lave “kræsekost” og livretter, af gode og friske råvarer, som serveres på en indbydende måde, tilpasset hver enkelt patient.

Pårørende er velkommen til at spise på hospice.

Regler om hund
på Hospice

For mange patienter har det stor betydning, at de kan medbringe deres hund på hospice.

Der kan efter særlig og individuel aftale medbringes hund i forbindelse med indlæggelse.
Betingelser for, at have hund med er, at hunden ikke gør, springer op og er i møblerne.
Man medbringer selv foder og diverse rekvisitter så som kurv, tæppe mm.
Hunden opholder sig i stuen, og patient/pårørende sørger selv for pasning.
Hvis hunden opholder sig udenfor stuen, skal den altid føres i snor.

animal, flowers, dog-6637774.jpg
christmas, candle, red

Underholdning

Der foregår meget andet end pleje på hospice.

Vi fejrer højtiderne, f.eks. kommer Sct. Georgsgildet med Fredslyset og tænder det første lys i adventskransen.
Der kommer sangere, fortællere og musikorkester og underholder på hospice.

Et par gange om måneden er der underholdning for patienter og pårørende.

Børn og unge som pårørende

Er der nogen om natten?

4-10 år
Der er ALTID nogen sygeplejersker på Hospice, både om dagen og om aftenen og om natten. De passer på de syge og sørger for at de har det så godt som muligt. Sygeplejerskerne er vågne, også om natten, og kigger ind til de syge for at se om de sover godt.

10-16 år
Hvis man vågner om natten og har smerter eller er bange, kan man altid ringe efter en sygeplejerske, som kan hjælpe én. Og hvis familien overnatter på Hospice hos den syge, og ikke kan sove, kan de også snakke med sygeplejerskerne.

Må jeg hænge tegninger op på stuen?
4-10 år
På stuerne må folk hænge alle de billeder op de vil. Nogen tager billeder og småting med hjemmefra, så stuen kan blive ligeså hyggelig som derhjemme. Og ALLE blive meget glade hvis de får nogle tegninger fra nogle børn de kender – og de må gerne blive hængt op på stuen.

children, hand in hand, cute
Scroll til toppen